Sådan foregår høreundersøgelsen

Inden selve høreprøven kigger vi ind i begge ører for at sikre, at der er fri passage til trommehinden.
Det er en forudsætning for en korrekt høreprøve.

Efter at have sikret, at der ikke er ørevoks eller andre forhold, der kan blokere for lyden, påsættes hovedtelefonerne.
Under selve høreundersøgelsen skal der svares ja, når der høres en tone, også selvom den er meget svag. På den måde kan man teste om hørelsen er normal eller nedsat ved forskellige frekvenser.

Resultatet ses på et audiogram, hvor der er en rød kurve for højre øre og en blå for venstre øre.

Høreprøven udføres også med en bøjle bag øret, som måler hørelsen direkte i det indre øre, uden om mellemøret og øregangen.

For at undersøge, om mellemøret fungerer normalt, måles en muskelrefleks og trykket i mellemøret.

Målingerne kan samlet set danne et billede af størrelsen og årsagen til et evt. høretab.
Gratis høreundersøgelse?
Skriv dit navn og telefonnummer og du vil blive kontaktet senest på førstkommende hverdag.
| Dit navn: |
| Dit telefonnr.: |
Klik her og se vores film om høreundersøgelsen.